I Regnbuen tilstræber vi at arbejde meget bevidst med relationer.
Vi har fokus på både barn-voksen kontakt og barn-barn kontakt.
Én af de mange måder vi arbejder konkret med dette, er at arbejde med FRI FOR MOBBERI. Spørge ind med børnene: ”Hvordan er jeg en god ven?” ”Hvordan ser man ud, når man er glad, ked, vred, hvordan føles det?” ”Hvordan kan vi hjælpe?”. Vi prøver hele tiden som pædagogisk personale at gøre børnene opmærksomme på hinanden og drage omsorg, vise respekt, udvise mod og tolerance – med os selv som rollemodeller! Netop figuren BAMSEVEN (som på fotoet) er et symbol på arbejdet med relationer. BAMSEVEN kan hjælpe til med at blive bedre venner og kan også være med til at bygge bro mellem vuggestue, børnehave og senere skolen.
Alle børn i Regnbuen får sin egen Bamseven, som følger dem hele vejen fra vuggestuestart til de går ud af børnehaven.
Se nærmere her i linket, hvis du blev nysgerrig på mere.